Samlingen

Værket Space-Time Foam (2016). 56 lilla skummadrasser er hobet sammen som bløde tunger i en stor bunke. Ovenpå ligger forskellige sølvfarvede genstande. Nogle minder om kæmpe sædceller eller øresnegle. Ved siden af ligger en stak plakater med en kryptisk tungetale om køn, krop, sex og fysik. Tilsammen udgør Lea Porsagers video og installation en fantasi om at bevæge sig ind og ud af en krop. Som elementærpartiklerne neutrinoer, der opstod under big bang og som kan bevæge sig frit gennem kroppen og universet, fordi de nærmest ingen massefylde har. Hør mere om Lea Porsagers værker og praksis i podcastserien ARKEN Stories her.

Sarah Lucas har gennem selvportrætter udfordret seksuelle stereotyper og repræsentationer af kønnet. Hun fremstiller sig bevidst tvekønnet, iført store støvler, cowboybukser og t-shirts, og hun poserer mere som mand end som kvinde. I Got a Salmon on in The Street #3 står Lucas på en gade og holder et stort fotografi af en nøgen mands underkrop op foran sig. Manden dækker sit skridt med en sprøjtende dåseøl, som han er ved at åbne. Værkets tvetydige titel illustrerer Lucas’ forkærlighed for visuelle vittigheder. “Salmon”, laks, er engelsk slang for kvindens køn, mens “got a salmon on” er en omskrivning af udtrykket “got a hard on”, der henviser til mandens erektion. Titlen er derfor en sammenskrivning af den mandlige og den kvindelige seksualitet – præcis som personen på gaden, der fremstår som en blanding af mand og kvinde. Got a Salmon on in The Street #3 er en kritik af en vittighed, men er samtidig en vittig kommentar i sig selv. Hun blander det vittige, det sarkastiske, det seksuelle og det upassende i sin fremstilling af en alternativ kvindelig identitet.

Virvaret af kabler og teknik, lyd og røg gemmer på en større sammenhæng: Værket præsenterer i virkeligheden to versioner af den samme komposition. Den originale komposition består af lydfragmenter fra bearbejdede vinylplader, som kunstnerne har skåret op og sat sammen i nye konstellationer. Dermed rummer kompositionen et omfattende remix af lyd fra diverse epoker og musikgenrer som opera, tysk schlager og klassisk musik til urovækkende lyde taget fra gyserfilm. Den sammensatte komposition er efterfølgende transskriberet til noder og indspillet af et ensemble. I video-collagen, der vises i forlængelse af installationen, træder de optrædende musikere skiftevis ind og ud af billedet.Med præcision og timing afspilles de to versioner af kompositionen synkront, imens installationens væld af hi-fi-udstyr, videosekvenser og skulpturelle opsætninger tilsammen afspiller og visualiserer kompositionen og inviterer den besøgende til at bevæge sig rundt og opleve installationens bevægelse, lys og lydsystemer.Den kontrastfulde forvandling fra den originale komposition af cut-up plader til den instrumentale indspilning er tydelig. Samtidig supplerer de to versioner hinanden i udstillingen, hvor man kan følge de to lydspor parallelt. Værkets titel afspejler kunstnernes genbrug af ældre vinyler. THE MAGIC OF har kunstnerne lånt fra et album af den engelske organist Reginald Dixon: The Magic Of Reginald Dixon (Organ Favourites From “Mr. Blackpool”), hvorfra kunstnerne også henter lyd fra.

Wolfgang Tillmans fastholder de flygtige øjeblikke i sine nærværende og sårbare fotografier. Den tyske fotograf har portrætteret de største musikere og kulturpersonligheder, skildret nattelivets klubmiljøer og skudt modekampagner. Men han dokumenterer også sit liv, som var han billeder en dagbog. Intime billeder af hans venner, frugter og cigaretskodder i en vindueskarm, blomster og landskaber. Alt er lige betydningsfuldt, og alt har et potentiale, når Tillmans retter sin kameralinse mod det. Ved at lave motiverne tale for sig selv opfordrer Tillmans til at vi forstår hans billeder helt personligt. Frugt i en vindueskarm kan lede tankerne hen på kunsthistoriens klassiske, overdådige opstillinger af forgængelig frugt og blomster, der skal minde os om, hvor smukt og kort livet er.  Tillmans motiver er ydmyge, men de har den samme sensibilitet. En rå og romantisk tilgang til et hverdagsscenarie fra et køkkens vindueskarm, uden det ophøjes til mere, end det er.

I værket ”Top Suite” ser vi kunstneren posere i et hvidt klæde, fotograferet henholdsvis forfra og bagfra. Over sit hoved holder hun en trekantet form, der skjuler hendes ansigt som en stor hat og dermed tager del i et spil om synlighed og usynlighed. Samtidig forvandler trekantformen kunstnerens krop til en anonym skulptur, som en af antikkens gudindestatuer. Kontrasterne mellem den levende krop, den fastfrosne handling og den uidentificerbare genstand understreger værkets mystik.