Oplev de to fantastiske sangerinder, Dorthe Gerlach og Pernille Rosendahl, på en magisk aften, hvor historier skal fortælles, sange skal fortolkes, og hvor ny musik vil opstå. Pernille Rosendahl brød igennem i front for et af 00’ernes mest farverige og markante rock-bands, Swan Lee, mens Dorthe Gerlach har tryllebundet danskerne med anmelderrost country-pop med duoen Hush. På mange måder er de to vidt forskellige kvinder, men alligevel hugget ud af den samme sten. Nærmest simultant debuterede Gerlach og Rosendahl med egne sange, da de i midten af 10’erne udgav hver deres stærke soloalbum. Både Gerlach og Rosendahl har, med stor succes medvirket i musikprogrammet Toppen af Poppen, men de fandt for alvor hinanden på tour med Danmarks Underholdningsorkester. Nu har du muligheden for at opleve dem i skønt samspil til denne akustiske intimkoncert.

- 18.30: DØRENE ÅBNER
- 19.00: MIDDAGEN SERVERES
- 21.30: KONCERTEN STARTER
- 22.30: TAK FOR I AFTEN

Mulighed for at opleve Arken inden aftenen officielt går i gang. Koncertbilletten inkluderer adgang til museet (værdi 140 kr.).
Spisning med billetten ”tæt på” foregår i caféen med skøn udsigt over Køge bugt. Spisning med billetten ”standard” foregår i Detlefs-salen blandt kunst. Herefter følges alle gæster til koncertsalen, hvor koncerten foregår.

No items found.