Gennem seks årtier har Reuter Christiansen markeret sig som en af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere og I dag står hun på tærsklen til et internationalt gennembrud. På ARKEN kan du opleve hendes soloudstilling Jeg er ild og vand med otte store installationer, der samler både tidlige og helt nye værker – fra maleri til skulptur og film.
Reuter Christiansens kunst forvandler det levede liv til kunst og insisterer på at udforske det ubekvemme frem for det skønne. Hun forbinder menneskets grundvilkår med storpolitiske kriser, litterære værker og personlige fortællinger. Hendes værker balancerer mellem håb og håbløshed og inviterer til refleksion over livet og verden.
De seneste år har hun arbejdet med malerier og installationer i enorme formater. Til denne talk fortæller Reuter Christiansen om sine nyeste værker og sit livslange kunstneriske virke.
Billetter kan købes i webshoppen.

No items found.