Jeg er ild og vand

Ursula Reuter Christian­sen 

Ursula Reuter Christiansen, Courage, 2023. Foto: Anders Sune Berg
22
.
08
.
24
12
.
01
.
25

Hvordan kan vi være mennesker i en verden, hvor håb og mod konstant bliver udfordret af grusomhed og fortvivlelse? Hvad gør vi, mens børn bliver frarøvet deres liv i krig? Og hvordan tager vi afsked med denne verden, stående midt imellem kærligheden og afgrunden?

Udstillingen Jeg er ild og vand er en kraftpræstation af Ursula Reuter Christiansen, der gennem syv store installationer samler værker fra de tidligste år til i dag – fra maleri og skulptur til installation og film – og flere af udstillingens værker er skabt særligt til denne udstilling.

Ursula Reuter Christiansen har gennem seks årtier været blandt de mest betydningsfulde, nulevende kunstnere i Danmark, og hun står i dag på tærsklen til et internationalt gennembrud. I sin kunstneriske praksis forvandler hun sit levede liv til kunst og tager livtag med de kriser og katastrofer, der udfolder sig i verden. Skønheden og harmonien viger for det kraftfulde og ubekvemme, når Reuter Christiansen levendegør den frygt og de længsler, som ikke kun er hendes egne, men et menneskeligt grundvilkår.

Hun inviterer til en vandring gennem udstillingen, der samtidig er en vandring gennem livets facetter. Fra den kolossale installation Rotten Eggs Against Bombs, hvor rådne æg driver ned ad lærrederne til Washed Out Faces, der består af hvide stykker stof med blodrøde dæmon-ansigter, hængt til tørre på overdimensionerede vasketøjstativer. I installationen Es Ist Zu Spät, som er skabt særligt til denne udstilling, vandrer man sammen med kunstneren på en færd gennem – og måske afsked med – verden. En hviskende stemme gentager messende ”es ist noch nicht zu spät” (det er ikke for sent) og lidt efter ”es ist zu spät” (det er for sent). En balance på en knivsæg mellem håb og håbløshed.

Ursula Reuter Christiansen er født i 1943 i Trier, Tyskland. Hun studerede fra 1965-69 under Joseph Beuys på kunstakademiet i Düsseldorf og flyttede derefter til Danmark, hvor hun fik stor betydning som kunstner i kvindebevægelsen. Hun var professor ved kunstakademiet i Hamburg fra 1992-96 og ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København fra 1997-06.


Udstillingen er støttet af

Ny Carlsbergfondet
Statens Kunstfond
Elly og Aage W. Jensens Fond
Furi Appel og Gunnar Niskers Fond til Almennyttige Formål
Konsul Georg og Hustru Emma Jorcks Fond
Politiken-Fonden
Lemvigh-Müller Fonden
Grosserer L.F. Foghts Fond

Ursula Reuter Christiansen, Jeg er ild og vand, Installationsfoto. ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg
Ursula Reuter Christiansen, Zwischen Wasser und Feuer, Mellem ild og vand, 2023. ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg
Ursula Reuter Christiansen, Rotten Eggs Against Bombs II, 2020. Foto Anders Sune Berg
Ursula Reuter Christiansen, Rotten Eggs Against Bombs II, 2020. Foto Anders Sune Berg
Ursula Reuter Christiansen, Rotten Eggs Against Bombs II, 2020. Foto Anders Sune Berg
Ursula Reuter Christiansen, Rotten Eggs Against Bombs II, 2020. Foto Anders Sune Berg

Kommende events

No items found.