Som Director of Collections og Director of Tate Modern ledede Frances Morris arbejdet med at skabe en global og tværfaglig samling for det 21. århundredes publikum i London. I sit oplæg vil hun reflektere over projektets succes og samtidig opfordre til at revurdere de principper, der styrer indsamling og udstillinger, med fokus på klimaudfordringer og social inklusion.
Nu hvor Tate Modern nærmer sig sit 25-års jubilæum, argumenterer hun for, at museer skal udvikle nye modeller for at forblive relevante og nyttige for de samfund, de betjener.
Talken er det andet event i dialogrækken At samle for fremtiden om den offentlige museumssamling, dens udfordringer og fremtid.
Talken vil blive afholdt på engelsk og er gratis når du har købt entré til museet, men reservér gerne din plads via webshoppen.
Dialogrækken er støttet af Statens Kunstfond.